Om os
Gjellerup Valgmenighed
Her på siden finder du...
Bestyrelsen
Formand
Karen Marie Holm
Tlf.: 2514 5271
karenmarie@holm.mail.dk
Næstformand
Anni Anette Kristensen
Tlf.: 4031 7851
Kasserer
Tove Bjerregaard Lauridsen
Tlf.: 2395 9293
tobjlau@gmail.com
Bestyrelsesmedlem
Morten Agerbo Thylstrup
Tlf.: 6019 8024
mathylstrup@gmail.com
Sekretær
Ursula Aadahl
Tlf.: 2186 8642
ursula@wittaadahl.dk
Ansatte
Præst
Jonas Jochumsen
Nørre Allé 21
7400 Herning
Tlf.: 9712 0652
praest@h-g-valgmenighed.dk
Læs mere her
Organist
Olivera Marinkovic
Tlf.: 2760 1717
Kirkesangere
Frida C. Schultze
Astrid Bunch
Anna Palmelund
Maja Bach
Victoria Birkemosee
Forretningsfører
Karin Brammer
Tlf.: 4026 0818 (træffes mandag, onsdag og fredag kl. 9.00 - 12.00)
kbr@h-g-valgmenighed.dk
Kirkeværge
Per Lambæk
Tlf.: 2023 5210
Graver og kirketjener
Karen Marie Holm
Tlf.: 6016 8414
Kirken
Gjellerup Valgmenighedskirke, i daglig tale Valgmenighedskirken i Hammerum, er beliggende på et højt bakkedrag, Tornebuskhøj, hvorfra den kan ses vidt omkring. Kirken er opført af arkitekterne Daniel Rasmussen og Ejnar Mindedahl-Rasmussen og blev indviet den 18. december 1924.
Kirken er et bevis på menighedens samarbejdsevne og offervilje. Således er langt størstedelen af kirkens inventar skænket af menighedens medlemmer eller andre med nær tilknytning til Gjellerup Valgmenighed. Menighedens unge gav relieffet over hoveddøren, ligesom prædikestolen blev skænket af Herning Valgmenighed.
Indtil 1947 var alteret prydet af et enkelt, gyldent kors. En flerårig indsamling i menigheden havde da skaffet midler til en udsmykning af den meget smukke korrunding (apsis).
Kunstneren Harald Borre, Aarhus, løste opgaven ud fra gammel kirkelig tradition, hvor den centrale skikkelse i apsis var Kristus, omgivet af en mandelformet regnbue, en såkaldt mandorla. Utraditionelt valgte Borre at fremstille Kristus, som han skildres i Johannes Åbenbaring, omgivet af de syv engle med guldlysestagerne.
Ligesom alterudsmykningen er også smedejernsgitteret ved knæfaldet, lysekronerne og de tilsvarende lampetter fremstillet til kirken som originalt og unikt håndværk.
Uden for kirken, til højre for trappen ved indgangen, er de sammentegnede symboler for tro, håb og kærlighed indhugget i granitsoklen. Det sammentegnede symbol udgør nu Herning og Gjellerup Valgmenigheders bomærke.
Kirkegården
Valgmenighedskirken er omgivet af kirkegården til brug for menighedens medlemmer. Kirkegården er anlagt samtidig med kirken og har siden undergået løbende forandringer, bl.a. er en urneplads på kirkegårdens nordlige del kommet til.
Anlægget vest for kirken og kirkegården har i 2004 gennemgået en omfattende renovering. Således er der her anlagt parkeringsplads i tilknytning til kirken samt skabt bedre adgangsforhold til valgmenighedens kapel, der ligesom kirkegården er til brug for menighedens medlemmer.
Bliv medlem af
Gjellerup Valgmenighed
Medlemskab opnås ved at udfylde mailformularen, så vil du blive kontaktet.
Du kan også udfylde denne indmeldelsesblanket og sende den til
info@h-g-valgmenighed.dk.
Med medlemskabet træder man ud af sin sognemenighed, men ikke af Folkekirken.
Læs mere om medlemsbidraget under ‘Praktisk’ længere nede på siden.
Læs her hvordan du giver forretningsføreren adgang til din skatteattest.
Formaliteterne ordnes i øvrigt af Gjellerup Valgmenighed.
Sådan finder du
Gjellerup Valgmenighedskirke
Hammerum Hovedgade 19, Hammerum
7400 Herning
Praktisk
Menighedens økonomi bygger alene på medlemmernes kontingenter og gavebidrag. Nærmere oplysninger i øvrigt hos forretningsfører, Karin Brammer.
Du finder vores privatlivspolitik her.
Vedtægter
Valgmenighedens navn er Gjellerup Valgmenighed og den har sit hjemsted i Hammerum. Den har som formål ud fra det grundtvigske livs- og kirkesyn at varetage menighedens interesser.
Valgmenigheden arbejder sammen med Herning Valgmenighed under navn af Herning-Gjellerup Valgmenigheder om kirkelig betjening og om aflønning af præsten.
På den årlige generalforsamling, der afholdes i marts, vælges valmenighedens bestyrelse. Af bestyrelsen afgår 2 det første år, 2 det næste år og 1 det tredje år og så fremdeles. Der vælges ligeledes 2 suppleanter til bestyrelsen. Valget gælder for 1 år ad gangen.
Fremsættelse af kandidatforslag og valg til bestyrelsen foregår skriftligt og afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de kandidater, der har opnået samme stemmetal. Ved gentagen stemmelighed foretages lodtrækning.
Valgmenighedens regnskab revideres af 2 revisorer, der vælges på generalforsamlingen. Hver revisor vælges for 2 år. Lodtrækning afgør, hvem der afgår første gang. Regnskabet fremlægges i revideret stand ved den årlige generalforsamling. Regnskabsåret går fra 1/1 til 31/12.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand, som i formandens fravær træder i hans sted, samt en kasserer og en sekretær. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller mindst 3 af dens medlemmer finder det fornødent.
Bestyrelsen varetager alle løbende forretninger. Den forvalter valgmenighedens midler, formue og ejendomme til menighedens tarv. I øvrigt skal den varetage alle de anliggender, som ifølge generalforsamlingens beslutninger bliver den pålagt. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen.
Der føres en protokol, hvori indføres de beslutninger, generalforsamlingen og bestyrelsen vedtager. En bestyrelsesbeslutning er gyldig, når mindst 3 af dens medlemmer har stemt for den. Protokollen underskrives af bestyrelsen efter hvert møde.
Bestyrelsen fører en medlemsfortegnelse over valgmenighedens medlemmer. Ligeledes føres en kirkegårdsprotokol samt kort over kirkegården. Bestyrelsen er ansvarlig for fordeling af gravsteder og for kirkegårdens drift i henhold til gældende regler.
Den, der ønsker at blive medlem af eller at udtræde af valgmenigheden, må henvende sig til valgmenighedens præst eller til et af bestyrelsens medlemmer.
Medlemmernes kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Frivillige indbetalinger ud over kontingentet betragtes som gaver.
Bestyrelsen har under tavshedspligt fuldmagt til på medlemmernes vegne at indhente oplysninger deres skattepligtige indkomst.
Den ordinære generalforsamling indvarsles af formanden eller dennes stedfortræder med opgivelse af tid og sted ved bekendtgørelse i kirken og i de stedlige blade senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Ethvert medlem, der er fyldt 15 år, har stemmeret. Valgbar bliver man først, når man er fyldt 18 år. Simpel stemmeflerhed giver en beslutning gyldighed. Dog undtages lovændringer, til hvis vedtagelse kræves, at 2/3 af medlemmerne er tilstede, og at 2/3 af de tilstedeværende stemmer for ændringen. Er det nævnte antal stemmeberettigede ikke tilstede, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget er vedtaget, når 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. (Se dog § 13).
Dagsorden for ordinær generalforsamling:
- Valg af ordstyrer
- Beretning fra bestyrelsen
- Regnskabet fremlægges
- Meddelelser fra præsten
- Indkomne forslag
- Valg til bestyrelse samt suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen, præsten eller mindst 10 medlemmer forlanger det. Der indvarsles efter samme regler som gælder for den ordinære generalforsamling.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes skriftligt til bestyrelsen mindst 8 dage før generalforsamlingen.
I formueretlig henseende er valgmenigheden en forening. Den, der ophører med at være medlem af valgmenigheden, kan ikke gøre krav gældende på nogen del af valgmenighedens formue og ejendom.
Opløsning af valgmenigheden kan kun finde sted, når 3/4 af de fremmødte medlemmer ved 2 på hinanden
følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer herfor. l tilfælde af valgmenighedens opløsning vælges et særligt udvalg på 3 medlemmer til at varetage alt vedrørende afuiklingen. Overskydende midler skal tilfalde grundtvigsk kirkeligt arbejde, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.