Vores præst
Jonas Jochumsen
Nørre Allé 21, 7400 Herning
·
Tlf.: 9712 0652 ·
praest@h-g-valgmenighed.dk
Valgmenighedernes embede
Ofte er der brug for at forklare forskellen på en sognepræst og en valgmenighedspræst. Begynder vi dog ved lighederne, så er de til at få øje på: en valgmenighedspræst agerer præst i folkekirken og er således underlagt provstens og biskoppens gejstlige tilsyn. Som folkekirkepræst er jeg forpligtet på de folkekirkelige bekendelsesskrifter. Gudstjenesten, som jeg er ansvarlig for, er evangelisk-luthersk. Derfor bærer jeg præstekjole under gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Jeg er ordineret af en biskop og indsat i embedet af en provst. Jeg forvalter folkekirkens sakramenter (hellige handlinger), underviser konfirmander, holder foredrag og gør i det hele taget som de fleste andre folkekirkepræster.
Præst og menighed
Den primære forskel på en sognepræst og en valgmenighedspræst består i, at en valgmenighedspræst ikke er ansat af kirkeministeriet. Min ansættelse er stadfæstet gennem en kontrakt ved valgmenighedernes mellemkomst. Juridisk svarer det ganske til, at en forening ansætter personale til at forestå det daglige arbejde. Et sådant ansættelsesforhold er velbegrundet i Danmark. Det er oplagt at strukturere en menighed efter foreningslivets åndshistoriske sammenhængskraft. Heraf følger, at en valgmenighed er mere afhængig af et frugtbart samarbejde mellem præst og menighed end en sognemenighed. En sognemenighed kan overleve utilfredshed og varig strid. Det kan en valgmenighed næppe, fordi dens eksistens i højere grad hviler på pastoral og kulturel indforståethed mellem præst og menighed.
Dåb, nadver og salmesang
I Herning og Gjellerup Valgmenigheder ønsker vi at videreføre grundtvigsk inspireret kristendom. Vi lægger vægt på de to sakramenter (dåb og nadver) og menighedernes salmesang. Gudstjenestens salmesang er central, for her kan mennesker komme i kontakt med den ånd, der har været kristendommens fra allerførste færd, og som det er meningen, hjertet skal tilegne sig.
Friheden og den levende diskussion
Og hermed adresseres selve hjertesagen i grundtvigske valgmenigheder, nemlig spørgsmålet om friheden og kristendommens forhold hertil. Friheden har to sider. Den ene er præstens forkyndelsesfrihed, som er begrundet i, at kristendommens ånd vil gøre mennesker frie, det vil sige skænke en fri samvittighed. I prædikenen taler evangeliet ind i samtiden som et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget prøvende sprog. Den anden side af friheden er det enkelte menneskes valgfrihed – foreningens frivillighed. Ethvert menneske skal drage de konsekvenser af kristendommens ånd, som han eller hun ser sig i stand til at drage. Disse forhold giver en levende diskussion om religion og politik, om den kristne tros forhold til det moderne samfund. Diskussion er frisættende og vidner om, at der ingen ting vil være i en valgmenighedskirke, hvis ikke menigheden tager del i gudstjenesten og i livet omkring den. Det er frivilligheden til at varetage menighedens ve og vel, der er det pulserende slag i grundtvigske valgmenigheder. Og for præsten er dette det bedst tænkelige udgangspunkt for det daglige livs arbejde.
Menighedernes præster
Jonas Jochumsen er menighedernes præst siden 1. maj 2023.
Siden Enevold Terkelsen, der var præst 1904-1935, har der været syv præster for de to menigheder:
- Morten Kvist, 1998-2023, pensioneret i embedet.
- Kirsten Tange Jørgensen, 1993-1997, kom derefter til Kolding.
- Poul Bredsdorff, 1978-1993, pensioneret i embedet.
- Tage Balle Christensen, 1964-1978, død i embedet.
- Helge Grell, 1953-1964, kom derefter til Silkeborg.
- Poul Holm, 1935-1953, kom derefter til Grundtvigskirken i København.
Prædikener
Nytårsdag 2023 i Herning. Lukas 2, 21
Nytårsdag 2023 i Herning. Lukas 2, 21. 712 – 716 – 518 – 694 (Mel. Helligånd, de frommes glæde) – Nadver: 106 v. 7 – 11. Det moderne samfund synes at bevæge sig fra krise til krise og fra trussel
Påskedag d. 17.04.22
Matt. 28,1-8. 227 – (220) – 224 – 236 – Nadver: 455, v. 3 og 4 – 218. I anledning af bispevalgkampen i Roskilde Stift er alle kandidaterne blevet spurgt om, hvad de forstår ved de dødes opstandelse og underforstået,
