Nyhed

FYRAFTENSSANG PÅ PIANOBAR

En kær tradition med rødder tilbage til 2013 får nu nyt indhold og holdopstilling. Fyraftenssang blev indført i forbindelse med Hernings 100-års jubilæum som købstad, og er det eneste tiltag, som har overlevet de mellemliggende år.

Spille- og sangstedet har været forskellige steder i byen. Torsdag 24. oktober er vi tilbage på Pianobar i Østergade i Herning, hvor besætningen for første gang er valgmenighedspræst Jonas Jochumsen og pianist Olivera Marinkovic.

Det er kl. 17.00, der er gratis adgang, alle er velkommen – og der er både højskolesangbøger og kolde drikkevarer på stedet.

Flere nyheder