Nyhed

Fyraftenssang

En lille tradition fra Hernings købstadsjubilæum i 2013 lever videre efter 11 år, nemlig fyraftensang, som går på skift mellem byens caféer og Biblioteket i Herning. Netop biblioteket lægger rammer til det kommende arrangement torsdag 18. april kl. 17.

Dermed bidrager valgmenighederne i Herning og Gjellerup til, at sangglæde og fællesskab kan udfoldes mange steder i Herning. Morten Kvist var i sin tid initiativtager og tovholder, og nu fører hans afløser, Jonas Jochumsen, traditionen videre. Fra Platformen i biblioteket vil han introducere de udvalgte sange fra Højskolesangbogen. Hans kollegieven fra studietiden i København trakterer klaveret. Det er Gustav Purreskov, som kommer fra Ribe, spiller i bandet Roots in Suits, og angiveligt er glad for at spille i det brogede jyske landskab.

Fyraftensang er arrangeret i et samarbejde mellem Herning Korforening, Herning Højskoleforening, Herning & Gjellerup Valgmenigheder og Herning Amatør Symfoni Orkester. Alle er velkomne, det er gratis, og man er velkommen til at tage forfriskninger med fra caféen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Flere nyheder

Hader alle virkelig Herning?

Herning Valgmenigheds traditionsrige ”Højskoledage i februar” byder på indsigter og perspektiver omkring kirkeudsmykning, at leve

VINTERTONER

For ti år siden startede Ensemble MidtVest noget, der skulle vise sig at blive en