Nyhed

Første højmesse med ny organist

De to valgmenigheder byder søndag 1. september velkommen til den nye organist Olivera Marinkovic, og det sker ved højmessen i Hammerum Kirke kl. 10.30.

Hvis man var til Herning Opera Festival, var det næsten umuligt at undgå at møde Olivera Marinkovic, der optrådte på flere scener med sit kompetente klaverspil. Fremover vil valgmenighederne drage nytte af hendes spil, og valgmenighedspræst Jonas Jochumsen opfordrer til, at man lytter godt efter allerede ved præludiet, idet han siger, at Olivera Marinkovic i forspillets toner vil antyde det aftryk, hun ønsker at sætte på valgmenighedernes hverdag.

-Melodierne er velkendte, hænderne bag orglet er nye. Og heri består styrken i den almindelige kirke: at vi søndag efter søndag, når klokken “ringer mellem ædle malme”, gør det samme igen og igen, uanset hvem der møder op og medvirker til det daglige livs arbejde, siger Jonas Jochumsen forud for præsentationen af den nye organist.

Flere nyheder

Kunst og teologi

Hvad gjorde det ved forhenværende kulturminister Bodil Koch (og folketingsmedlem valgt i Herning-kredsen), da hun