Nyhed

Rejsekoncert i Valgmenighedskirken

Før sommerferien dannede Herning Valgmenighedskirke ramme omkring den koncert, hvor Dorte Bille officielt overdrog dirigentstokken til den nye leder af MidtVest Pigekor Frieda Funk. Ved den lejlighed var der samtidig gæsteoptræden ved Piedmont East Bay Children’s Choir fra San Francisco.

Fredag 7. oktober kl. 17 er der mulighed for genhør med MidtVest Pigekor, idet koret giver en såkaldt rejsekoncert. Koret skal nemlig på genvisit i San Francisco i efterårsferien, og i den anledning vil man gerne præsentere det indøvede overfor det lokale publikum.

Udlandsrejser og udvekslingsture var et af Dorte Billes varemærker under hendes 22-årige ledelse af MidtVest Pigekor, og hun nåede altså at sætte dette projekt i søen, mens hun var leder. Nu følger Frieda Funk projektet til dørs. Det er i alt fjerde gang, at de to kor mødes.

Det er besluttet, at publikum skal have gratis adgang til koncerten. Til gengæld er der mulighed for at donere et beløb til rejsen som tak for musik og sang.

Flere nyheder

Kunst og teologi

Hvad gjorde det ved forhenværende kulturminister Bodil Koch (og folketingsmedlem valgt i Herning-kredsen), da hun